Bali – Ubud, Munduk og Tirta Gangga

Lige nu står vi i Balis lufthavn og venter på flyet til Labuan Bajo på øen Flores. Flores (som betyder ”blomser” på portugisisk) ligger 1 times flyvning øst for Bali. Herom senere.

Da vi landede på Bali tog vi direkte op til byen Ubud. Blot køreturen derop viste at vi var kommet til – ikke bare et andet land, Indonesien, men en helt anden kultur. Bali er primært hinduistisk og buddhistisk og der var et hav af små håndværkerbutikker, der lavede træskærerarbejder, stenfigurer, smykker, masker og malerier. Det hele meget pompøst med fine detaljer, filigranudskæringer og stærke farver. 

I Ubud tjekkede vi ind i Sanias House Bungalows midt i centrum. Det viste sig at være et meget fint sted med bungalows spredt ud i en have fyldt med skulpturer, et tempel og en lille swimming-pool. Her kom vi hurtigt til at føle os hjemme, fordi stedet var en blanding af homestay, tempel og fine bungalows.

Det første der mødte os, da vi kom sent om aftenen var en kvinde med et lille barn på armen, der tiggede penge. Det er første omgang vi har oplevet det på vores rejse. Ubud er kendt for dans, musik og kunsthåndværk og er umiddelbart en turistby. Men med tiden lærte vi at overhøre de konstante tilbud om taxa eller ting vi skulle købe og fandt nogle fine oaser rundt om i byen. Vi tog på et par gåture udenfor Ubud og prøvede bl.a. fiskemassage. En aften tog vi også ind og så en danseforestilling, Kecag-dans, som er en slags trancedans med 70 sangere og danser der konstant messer tjuk, tjuk. Det var meget særpræget og fascinende. Forestillingen sluttede af med en ilddans, hvor der blev bygget et bål midt på scenen, som en danser cirklede rundt om. Pludselig hoppede han ind i bålet og danserede rundt på gløderne! Det havde vi ikke set komme. Nogle af gløderne landede for fødderne af Johanne og blev samlet sammen igen og danseren dansede ind i dem igen – fire gange.

Efter fem dage i Ubud lejede vi en bil og kørte 4 dage nordpå. Først til Munduk, som ligger oppe i bjergene i nordvest-Bali. Byen lå nærmest på en bjergryg med flotte udsigter ud over vulkaner og rismarker. Næste dag kørte vi langs kysten mod vest og oplevede et fint vandfald på vejen. Vi stoppede i Tunglaben, hvor der lå et stort skibsvrag fra krigtens tid ud for kysten. Her snorklede vi ud og kiggede på vraget. Sigtbarheden var ikke i top, men vi kunne godt se vraget og alle de fisk, der cirklede omrkring det.

 Om eftermiddagen kom vi til Tirta Gangga i østbali, hvor vi skulle bo to nætter. Byen ligger i et dejligt område med udsigt til den største vulkan på Bali, flotte rismarker og i det fjerne kunne man skimte vandet. Vi boede her i en bungalow nærmest midt i rismark. Vi gik i seng med frøerne kvækken og rislen fra et lille vandfald og vågnede kl 5 af hanegal og gøende hunde. Dagen efter var vi på trek med en guide, Komong, som tog os op i rismarkerne, som var bygget op på terrasser, de traditionelle huse, hellige kilder, udvindinger af lavasten til skulpturer, templer og en sølvsmed. Vi overværende også en høst af ris:

Guiden Komang var rigtig god til at udpege alle de forskellige frugter og afgrøder, der voksede i området: kaffe, kakao, mango, ananas, papaya, slangeskindsfrugter og cashew-nødder.

   Vi mødte også en fattig 92-årig-kvinde, der boede i en primitiv hytte uden el. Hun ejede ingenting og levede af at passe de køer og den gris, som var staldet op ved siden af hendes hytte. Det var lidt af en kontrast til den oplevelse vi havde senere efter trekket, hvor vi så et ”water palace”, den lokale konges sommerbolig. Det var et fint sted med mange skulpurer og spingvand, meget velholdt og børnene havde mulighed for en svømmetur i de store bassiner.

At køre i Bali er et kapitel for sig. Vejene er små, hullede og fyldt med motorcykler, scootere og langsomme lastbiler. Kører man 50 km/t går det stærkt! Og skal man overhale, dytter man først og håber at de andre billister har set en. Og skiltning er der ikke meget af, så vi spurgte ofte om vej og med fagter, engelske brokker og hjælpsomme mennesker lykkedes det at finde vej. Men det er en fin måde at komme rundt på.

Nu siger vi bye bye Bali og tager 5 dage til Flores, hvor vi håber at kunne opleve komodo-varaner.