Kinnabatangfloden – orangutanger, elefanter, krokodiller og næseaber

Kinnabatangfloden ligger lidt syd for Sandakin i vestborneo og snor sig kaffebrun gennem regnskoven. Her er krokodiller, små borneo-elefanter, leoparder, næseaber (som kun findes i Borneo) og forskellige andre abearter. Her boede vi hos Osmann-familien i et traditionelt pælehus. Homestay som det hedder, hvor vi boede i samme hus som familien Osmann, Osmann selv, hans kone Janti og 6 børn. Det var en stor, stor oplevelse, hvor vi kom meget tæt på en malaysisk hverdag; vi lærte at spise med fingrene, vi var med til bryllup, vi badede i floden og vi kom helt tæt på dyrelivet og så orangutanger, elefanter, krokodiller og næseaber.

 I Malaysia spiser man med fingrene, hvilket var noget af en overvindelse, det var sådan set også en kompetence der stoppede før vi blev 2. Og så sidder man på gulvet og spiser med korslagte ben. Det hele krævede noget tilvænning, men maden var god og især Mathias og Jakob var gode til at spise alt, hvad der blev serveret: ris, kylling, små hele fisk, store fisk, grøntsager (som Janti fandt i regnskoven).

Den første aften vi kom blev vi inviteret med til nabohuset, hvor sønnen skulle giftes. Vi kom selvfølgelig dertil via floden, der er ikke andre transportmuligheder, og det var også en stor oplevelse.Det var både en malaysisk og muslimsk bryllup. Alle mændene sad udenfor og drak te og spiste snacks og kvinderne sad indenfor, hvor brudgommen også sad og tronede. Alle var utroligt imødekommende, og det virkede helt naturligt at der sad en dansk familie i deres midte.  Vi spurgte Osmann om det var ok, at han sådan tog turister med til et bryllup, og det var det sagde: ”Så længe vi kan respektere hinanden kan vi altid være i stue sammen”.

På et tidspunkt gik mændene også indenfor og vi sad i hver del af den store stue. Jakob, Mathias og Jens sad blandt mændene og pludselig fandt vi os selv i en muslimsk bøn, vildt fascinerende og meget fremmedaret. Herefter blev endnu et måltid serveret, og selvom vi havde fået aftensmad og snacks, så takkede vi selvfølgelig ja til en ny omgang ris med kød og grøntsager.  

Vi blev hurtig en del af deres hverdag, der var 5 piger og en dreng, Otto i huset. Hele familen var utrolig venlige og åbne; de var ikke vant til rejsende med børn, så det blev en god oplevelse for alle. Mathias og Jakob spillede forbold med Otto og nabodrengene, mens Johanne hyggede med de 5 søde piger, der var i huset. Osmann selv havde været guide for de store kompagnier, men havde de sidste 5 år været selvstændigt – godt klaret, må man sige, da det også viste sig at han hverken kunne læse eller skrive. Men han var god til engelsk og kendte floden, de gode steder ud og ind og knoklede for at vi alle skulle føle os godt tilpas. ”Simple ist best” som han sagde.

Osman tog os med på bådture på floden.  Vi så næseaber, krokodiller, orangutanger, varaner og en masse makac aber.  Vi kom også forbi et pomelotræ, Osman gik i land og høstede lækre friske pomeloer til os. Og vi var også på et kort jungletrek ind i skoven, hvor vi på forunderlig vis undgik iglerne, som på forunderlig vis finder vej ind på kroppen. Måske fordi vi alle havde gummerøjsere og langærmede trøjer på.

På den trejde tur gik vi land, og Osman fortalte os at der var elefanter. Før vi nærmerede os sagde han at hvis han sagde løb, så betød det at vi skulle vende om og løbe hurtigt tilbage til båden. Vi nærmede os den lille elefantfamilie, en han, en hun og en lille unge. Netop som vi var ca. 10 meter fra dem, blev de opmærksomme på os og den ene gik truende mod os. Osman sagde løb, og vi vendte hurtigt om og vendte tilbage til båden.

På den fjerde tur gik vi igen i land, denne gang var der KUN en enkelt elefant, til gengæld var den noget mere aggresiv, den fulgte efter os og selv Osman måtte jage den på flugt med en kæp. Senere på denne tur så vi en elefantflok spise og drikke ved floden, det var langt mere roligt og især børnene synes at det var mere afslappende.

I floden lever der krokodiller, vi så en lille en og en stor. De kommer især frem om eftermiddagen, hvor bl.a. aberne tager ned til floden for at drikke. Midt på dagen så vi ikke nogen, så her badede Mathias, Jakob og Jens i floden; vi balancerede på nogle store træstammer, sprang i floden og lod strømmen føre os nogle meter inden vi kravlede på land igen. Må indrømme at vi også kiggede skarpt efter om der skulle være nogle krokodiller.