tirsdag den 7. december 2010

Kuala Lumpur - den gyldne trekant (4.-7. december)

 Kuala Lumpur - den gyldne trekant
Twin tower - verdens højeste tvillinge tårne ligger i Kuala Lumpur. Det skulle i følge vores "bibel" - lonely planet-guiden - være et must-see og samtidig var det muligt at komme op på 41th etage og se ud. Men desværre havde vi ikke studeret guidebogen godt nok, for netop mandag var der lukket. Men facinerede alligevel og vi brugte så 3 timer i det fashionable indvendige shoppingscenter, måske eneste mulighed for rigtigt at tjekke det moderne Malaysia ud.
Udenfor Twin tower er der en stor park med legeplads og swimmingpool. Her gik det op for os at vi ikke rejser med små børn længere. De to store blev straks fløjtet væk fra både pool og legeplads.
Senere tog vi op et andet tårn, hvor billetten også gav adgang til en lille ZOO, til især Jakobs store fornøjelse. Jakob var den eneste der turde posere med en slange om halsen. Den mindste kan godt være den modigste.

 











I dag forlader vi Kuala Lumpur og det hektiske China-town med alle dens stærke lugte, farver, larm, boder med tingeltagel, tøj, sko og solbriler (ja, Dorte, Mathias og Johanne måtte købe Dolche Gabana og Carrera-solbriller til en 20-er) og små gaderestaurenter kastet ind mellem hinanden samt hvide hvide europæer der frygtsomt holder på tasker og kameraer mens de forsigtigt snegler sig igennem det hujende og fascinerende virvar. Farvel Kuala Lumpur og goddag til Mersing og øen Tiamon på østkysten 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar