Kaere alle
Tioman er en paradisoe. Vi boede i fem dage i en stor hytte paa stranden helt ud til vandet i den lille landsby (som hedder en
kampong) Juara. Man kunne hoere boelgerne hele tiden og vejret var med os. Der var en lille hyggelig restaurent - faktisk den eneste, der var aaben i landsbyen - lige ved siden af vores hytte. Jakob kom efterhaanden til at lege med de to boern og vi voksne fik et godt indblik i en traditionel malayisk families hverdag. Dagene gik med badning, Der er naermest ingen rejsende paa oestkysten af Malaysia fordi vejret er saa ustabilt pga monsumen. Men vi var heldige - ogsaa da vi skulle sejle de 50 km tilbage til fastlandet, fordi havet var roligt og solen skinnede.
Efter Tioman tog vi 250 km nordpaa til byen Cherating. Vi fandt et fint hostel - Villa Defedella - med ok hytte og med en skoen beliggenhed i en smuk velplejet naermest parklignende have lige ud til en soe. Standen laa 100 m laengere nede. Oestkysten er generel meget anderledes end vestkysten. Her bor ikke ret mange kinesere, mest malaysiere, og tempoet er helt nede paa jorden. Saaledes ogsaa i byen Cherating, hvor der en meget afslappet stemning, ingen stress. Vi tog paa en flodtur ind i en mangrove-jungle. Her saa vi slanger ligge i traerne (de sov heldigvis), aber, firben og papegoejer. Senere saa vi ogsaa en hel flok naesehornsfugle i den park vi boede, meget fascinerede.
I Cherating spiste vi ogsaa paa en lille lokal fiskerestaurent, hvor man selv kunne vaelge hvilke fisk man ville spise, som senere blev grillet. Jakob var sej, han valgte krabbe, Mathias rejer og vi andre delte en stoerre fisk.
Fra Cherating var det faktisk planen, at vi ville tage laengere nordpaa til oenen Pehation-island, men vi hoerte at oenen var lukket pga monsumen, saa vi valgte i stedet at tage op i bjergene i Cameron Highlands.